Gåtur rundt om Bastrup sø

Billeder fra min tur rundt om Bastrup sø, hvor der er ca 6,5 km rundt om.

Ved Bastrup tårnet, vil man kunne se den sjældne bregne plante murruden. Der er en fin udsigt til søen under det meste af ruten.

Man ved meget lidt som stedet, men man mener borgen blev bygget af Hvideslægten og brugt til vejtold, og at tårnet stod i midten af borgen, som man ofte byggede i 1100-tallet.

Der skulle i sin tid have levet en trehovedet trold i tårnet, der holdt en prinsesse indespærret. Hun blev befriet af en prins, som huggede troldens hoveder af. Da trolden døde blev Bastrup tårnet til en ruin.

En anden historie om Bastrup tårnet er at en adelmand løslod fanger i borgens fangekælder, for at de skulle hjælpe ham da det var urolige tider, men de myrdede ham i stedet.

Der skulle også være en løngang til Langesøhus.

Stien rundt om søen bliver brugt flittigt at både ryttere, hvor der er flere stutterier rundt om, der er både grussti og trampesti og en del af ruten rundt om søen foregår også på en trafikeret vej, og der er flere steder man kan nyde en madpakke eller bruge en grill.

Selve søen bliver også brugt til fiskeri, sejlads og triatlonklubben Ganløse Tri-Center har et stævne, hvor man bruger søen til at svømme i.

Rundt om søen kan du se fugle som sjagger, stær, blishøns, troldænder, vindrossel, toppet lappedykker, gulspurv, tornsanger, knopsvane, stilits, engpibe, gøg samt rovfugle som musvåge, rød glente, tårnfalk, hvepsevåge og spurvehøg.

Min tid rundt om søen var 1 time og 20 minutter.

Gåtur rundt om Bagsværd sø

Billeder fra min tur rundt om Bagsværd sø, hvor der er ca 8,8 km rundt om.

Bagsværd sø er nok mest kendt som Danmarks Rostadion og det ses tydeligt især den ende, hvor startbanerne er, hvor der er mange kaproere. Der er også mulighed for at leje kanoer og robåde eller tage en tur med bådfarten

Det er muligt at gå ved vandkanten næsten hele vejen rundt om Bagsværd Sø, det er nærmest kun ved Nybrovej, hvor man lige kan se Lyngby sø på den anden side af vejen.

I området findes yngelsteder for en lang række fugle som gæs, fjordterne og fiskehejrer

Den lille ø Gåseholm ligger uforstyrret hen som ynglested for det rige fugleliv.

Er man heldig, kan man se fiskeørn, isfugl og duehøg, hvinand og natuglen. Søen bliver også besøgt af mange trækfugle i foråret og efteråret. Der lever også flagermus.

Langs søens bredder kan man finde planter som Kærmysse, Brudelys, Kalmus og Stolthenriks gåsefod

Af kulturperler kan nævnes Sophienholm som bruges til kunstudstillinger året Aldershvile slotsruin som husede Grevinden af Bagsværd til det brændte ned, men hvor man stadig kan nyde parken samt Marienborg som er stillet til rådighed for statsministeren som residens og til repræsentative formål, men det er nu mere skimte end at se. Statsministerens nytårtale bliver også optaget her.

Min tid rundt om søen var 1 time og 45 minutter.

 

Gåtur rundt om Arresø

Billeder fra min tur rundt om Arresø, hvor der er ca 56 km rundt om.

Jeg startede turen fra Ramløse havn og gå mod Annisse, hvor man går tæt på vandkanten, indtil nærmer sig Amtsvejen, hvor man stadig har udsigt over søen flere steder. Den fredede løgfrø, lever på denne side af søen, som et af de få steder på Sjælland.

På halvøen ved Auderød er der bla. gravhøjene Traphøi og Tjørnehøi, som er fra forskellige tidsalre, og med lidt fantasi, har halvøen facon som et fuglehoved og ved næbet i Auderød skov, skulle der fra fugletårnet, være god mulighed for at se en stor del af søens fugleliv som rørhøgen, havørnen eller en fiskeørn.

Ved slutningen af halvøen ser man Dronningholm slotsruin, som skulle være et slot som Valdemar Sejr, gav i bryllupsgave til Dronning Dagmar. Ruinen er dog ikke helt ægte, men man fandt i 1930’erne murstene, og man genopførte ruinen, hvor man mener slottet lå originalt og i samme stil.

Derefter kommer man gennem et skovområde og om noget der ligner et tidligere sommerhusområde, som er blevet til helårsboliger, hvor jeg så et rådyr.

Vil man gerne se søen fra søsiden er det også muligt med færgen Frederikke, som sejler fra flere havne rundt om søen.

Er man til shelterferie, er der også rig mulighed for det, da der er flere af dem med tilhørende grill.

Min tid rundt om søen var 11 timer.

Man kan se ruten direkte her

 

Arresø rundtArresø rundt

Søvandring på Sjælland

Det at gå er en god form for motion, som næsten alle kan deltage i. Forskellen på gåture og vandreture, definerer jeg som at vandreture, er mere “offroad” og gåture er med mere ordnede forhold.

Udover man taber sig ved motion og at gå udendørs også får en masse frisk luft og D-vitamin fra solen, giver gangen også en bedre kropsholdning. Det kræver dog at man kigger lige ud når man går og ikke nedad, samt at man er afslappet i ryggen, nakken og skuldrene.

Man får mindre stive led, når man bruger benene, og derved færre smerter.
Får forbedret balancen, som gør at man reducerer chancen for at falde.
Får stærkere knogler, som modvirker knogleskørhed.
Det kan give et lavere blodtryk naturligt.
Afhjælper stress, og hvis du fjerne lyden på telefonen, bliver man også mindre distraheret og får tid til at få tænkt sine tanker færdigt.
Holde Type-2 diabetes nede.

Nyder man naturen og den friske luft, er søer en ide da ilten ofte er mere frisk i nærheden af vand og bølger og man kan gå hele vejen rundt, tilbage til hvor man har stillet bilen, end på stranden, hvor man så istedet har fordele ved at benytte sig af den offentlige transport.

Jeg har fundet frem til disse søer på Sjælland, hvor man kan gå hele vejen rundt om, uden at skulle have lov af landmænd til at gå på deres marker.

Arresø (ca 56 km rundt om)
Bagsværd sø (ca 8,8 km rundt om)
Bastrup sø (ca 6,5 km rundt om søen inklusiv Bastrup tårnet)
Buresø (ca 8 km rundt)
Damhus søen (ca 3,6 km rundt om søen og 6,2 hvis man vælger at tage Damhus Engen med)
Dybesø (ca. 2 km rundt om)
Ejby mose (ca. 2 km rundt om)
Emdrup sø (ca 1,9 km rundt om)
Esrum sø (ca 31 km rundt om, men er nu mest en gåtur i skoven, der er lidt langt til vandet)
Farum sø (ca 15 km rund om, når man følger vandkanten)
Flyndersø (ca. 2,2 km rundt om)
Furesø (ca. 24 km rundt om)
Gentofte sø (3 km rund om søen og næsten 5 hvis man også går rundt om Brogård mose)
Glumsø sø (ca 4 km rundt om)
Gulbjerg mose (ca. 1 km rundt om)
Gurre sø (ca. 15 km rundt, fra ruinen)
Gyrstinge sø (ca. 8,6 km rundt om)
Hakkemosen (ca. 2,5 km rundt om)
Haraldsted sø (ca. 16 km rundt om)
Himmelsøen (ca. 2 km rundt om)
Hornbæk sø (ca. 2 km rundt om)
Ishøj søerne (ca. 8,4 km rundt om, de ligger både i Hundige og Ishøj)
Jersie standpark (ca. 4,5 km rundt om)
Karlstrup kalkgrav (ca 2 km rundt om)
Kimmerslev sø (ca 4,5 km rundt om)
Lyngby sø (ca 5,4 km rundt om)
Lynge grusgrav (ca. 5,5 km rundt om)
Lynghøjsøerne (ca. 6,8 km rundt om)
Maglesø (ca. 3 km rundt om)
Nygård sø (ca 3 km rundt om)
Pedersborg sø (ca 3,2 km rundt om)
Sjælsø (ca 12,5 km rundt om)
Skarresø (ca 13,7 km rundt om)
Sorø sø (ca 10 km rundt om)
Store Donse dam (ca. 5,5 rundt om fra parkeringspladsen)
Store Gribsø (ca. 1,7 km rundt om)
Sømosen (ca 2 km rundt om)
Søndersø (ca 7 km rundt om)
Søerne i Brøndby strand (ca. 9,3 km rundt om)
Søerne i København (ca 8,3 km rundt om)
Søllerød sø (ca. 3,7 km rundt om)
Tissø (ca 20 km rundt om)
Tuelsø (ca. 9,7 km rund om)
Utterslev mose (ca. 9,2 km rundt om dem alle 3)
Vallensbæk mose (ca. 6,3 km rundt om)
Vintappersøen (ca. 0,9 km rundt om)

Kender du nogle søer på Sjællands siden af Storebæltsbroen, man kan gå hele vejen rundt om, er du meget velkommen til at skrive den til mig, da jeg da gerne vil gå turen.

Det er man selvfølgelig også på Fyn siden, men brotaksten gør det desværre mindre interessant for mig personligt, men andre vil måske have gavn af den information.

Søndersø ved Maribo (ca 25 km rundt om)
Aussenmühlenteich ved Hamborg (ca 3,9 km rundt om)

Ved godt det ikke er søer, men det er muligt at gå hele vejen rundt

Korsør nor (ca. 19 km rundt om)
Skælskør nor (ca 8,5 km rundt om)

Udover at tracke mine gåture med Endomondo appen, er jeg også begyndt at bruge Sweatcoin appen, som betaler mig lidt for at gå ved at bruge telefonens skridttæller