Gåtur rundt om Korsør nor

Gåtur rundt om Korsør nor. Turen er ca 20 km lang.

Jeg startede turen ved Korsør svømmehal og gik højre om. Der går man tæt på vandet, og senere kommer man gennem et kolonihave kvarter hvor der er nogle stejle skrænter ned til vandet indtil man kommer til landevejen, hvor man kommer lidt væk. Senere kommer man til Tårnborg kirke og Tårnborg borgbanke, hvor der tidligere var en kongeborg, som på et tidspunkt blev erobret af Marsk Stig Hvide. Senere blev det revet ned og stenene blev brugt til Korsør slot i stedet for. Senere går man igennem Korsør golfklub og en mindre havn, lige inden man kommer til havnen hvor de større skibe lægger til. Korsør havn blev brugt som film lokation til filmen Blændværk, så kommer man lidt gennem byen og tilbage til stykket, hvor man går helt nede ved vandet.

Ved noret kan du se gravand, gul vipstjert, gøg, rørspurv, sivsangerog flere forskellige arter af lappedukkere samt blisgås, bramgås, grågås, gravand, krikand pibeand. Skarven og knopsvanen holder selvfølgelg også til her.

Af rovfugle kan du være heldig at se rørhøg, spurvehøg, tårnfalk, vandrefalk, musvåge og havørn.

Der gror en del sjældne planter som dansk ingefær, hjorterod, soløje, storbladet lungeurt og strandnellike når du går rundt om Korsør nor.

Turen varede 4 timer

 

Gåtur rundt om Nygård sø

 

Gåtur rundt om Nygård sø, hvor der ca 3 km rundt om.
 
Nygård sø er en kunstig sø, som blev lavet ved at fjerne søen afløb i 1200-tallet. I midten af søen er der en ø med borgruinen Næsholm i midten. Søen udtørrede og blev brugt som landbrugjord fra omkring 18070. Så genetablerede man søen igen i 2013, med en pælebro som er en rekonstruktion af den oprindelige bro, da man fandt de originale stolper ved udgravningen.
 
Er du heldig kan du se fugle som stylteløber, atlingand, vibe, gråstrubet lappedykker, stær, stilits, tornirisk, canadagås, pibeand, ravn, mudderklire samt tårnfalk, musvåge.
 
Der er sat borde og bænke op, så man kan holde skovtur ved søen
 
Min tid rundt om søen var 40 minutter.
 

Udsyn ud over Nygår sø

Image 1 of 19

Med landskabet i baggrunden

Gåtur rundt om Tissø

 

 
Gåtur rundt om Tissø. Turen er ca 20 km lang.
 
Tissø er Danmarks 4. største sø, med mange private og fredede arealer, så man kan ikke komme helt ned til vandkanten, udover ved Fugledegård vikingecenter samt et lille stykke ved Tissø roklub.
 
Jeg valgte at starte turen ved Sæby, som man regner med har Danmarks ældste kalkmaleri.
 
Turen søen rundt foregår mest på asfalteret vej, med godt udsyn oversøen på den ene side, på siden modsat Sæby kirke oplever man mere landskabet.
 
Søen har et rigt fugleliv, og der er mange fuglekiggere rundt om den.
 
Ved søen lever der både havfugle og søfugle. Dværgternen er en af havfuglene, som lever på de kunstige fugleøer, der blev lavet da man ændrede på vandstanden. På disse øer kan du også se klyder, viber og stor præstekrave.
 
Du kan også være heldig at se brushøns, rødben, mudderklire, rørdrum, hvidklire og nattergalen. Sangfugle som gransanger, løvsanger, munk, havesanger, gærdesmutte, rødhals, solsort hører også til søen.
 
Der lever 2 havørne par i nærheden af søen, man kan være heldig at se året rundt. Om vinteren fryser vandet ikke til alle steder, så fuglene finder disse våger for at finde føde. Det gør havørnene så også. Der ud over kan man også se rød glente, musvåge, tårnfalk og ind i mellem en fiskeørn.
 
Kan du lide at fiske kan du fange havørred og skrubber, ål, sandart og gedde, men der specielle regler for sejlads på søen, da det er et vildtreservat.
 
Fugledegård har sejlture søen, så man kan opleve Tissø indefra, siddende i en vikingebåd.
 
Der går en historie om at søen kræver et liv hvert 10. år.
 
Et andet sagn er at søen opstod, som en hævn mod Kundby kirke, da en trold, flygtede fra den larmende kirkeklokke og nu boede på Fyn, mødte en mand fra Kundby, som trolden bad tage et brev med til en fra byen, som ville modtage det, når det blev kastet over kirkemuren. Han blev så nysgerrig og valgte at læse brevet inden han nåede byen. Brevet indeholdt en hel sø, som trolden havde håbet ville oversvømme kirken.
 
Min tid Tissø rundt var 3 timer og 40 minutter.
 
 

Gåtur rundt om Dybesø

 
Gåturen rundt om Dybesø er ca 2 km lang.
 
Rundt om Dybesø er der sandflugtsplantagen, skov, sommerhuse og havet ligger næsten ned til, hvor der er ca. 70 meter til stranden.
 
På din tur rundt om søen kan du være heldig at se digesvale, broget fluesnapper, grønsisken, stor præstekrave tårnfalk og markfirben. Der ud over så jeg mange forskellige sommerfugle.
 
Dybesø er en privat sø, eget af 10 personer, hvor det udelukkende er dem der har fiskeretten.
 
Det tog mig 26 minutter at gå rundt om søen.
 
 

Gåtur rundt om Vintappersøen

 

Gåtur rundt om Vintappersøen

Turen er ca. 900 meter lang.

En lille sø, som om sommeren er flot at kigge på når man kører forbi.

Søen er nærmst omkranset af vej hele vejen rundt, så man kan høre bilerne alle steder man kører forbi

I nærheden af søen ligger Vintappergården, som var ejet af en vinhandler med en større jordbesidelse.

Min tid på turen var 11 minutter.

 

Gåtur rundt om Gribsø

Gåtur rundt om Gribsø

 

Store Gribsø giver en gåtur på ca 1,7 km.

Gribskovbanen kører lige ned til søen, med trinbræt 100 meter derfra. Lige derved er der også et madpakkehus, hvor man kan nyde den medbragte mad med flot udsigt ud over søen.

Rundt om Store Gribsø er der birketræer, pil, rødel, asp og forskellige urter.

Ved en del af søbredden er der rørsump og andre steder lidt strand, som bliver brugt til hestesvømning. Er du heldig kan du se en isfugl eller vandstær, der skulle endda også være en bæverfamilie.

Tidligere fik søen noget af sit vand fra Toggerup tørvemose, men efter man lukkede for vandtilførslen derfra, er vandkvaliteten blevet forbedret. Men det er stadig det man kalder en sur og brun sø. Dette skulle være medvirkende til at den eneste fisk der lever i den er aborrer.

Søen ligger i Gribskov og har derfor en del af dyrelivet derfra, og tæt på ligger et fiskeørnereservat ved Lille Gribsø. Skoven har et stort udvalg af de danske dyr, med flere musearter, flagermus, frøer, spættefugle og rovfugle. Du skulle endda kunne opleve vaskebjørne, grævlinge og mink. Skoven er nok mest kendt for sine mange forskellige hjorte.

Et sagn om søen fortæller, at den er bundløs, og at dette er på grund af Guds vrede. Sagnet siger, at der engang lå et nonnekloster på stedet. Nonnerne var imidlertid mere interesserede i munkene oppe i Esrum Kloster end Gud, og derfor åbnede jorden sig og opslugte klosteret, som blev ved med at synke, og således opstod søen. Det siges, at man ved stille aftener stadig kan høre klosterets klokker ringe nede fra søen.

Min tid rundt om søen var 30 minutter.

 

Gåtur rundt om Furesøen

 

Billeder fra min gåtur rundt om Furesøen, hvor der er ca. 24,8 km rundt om.

På gåturen rundt om Furesøen, kommer man gennem skov, mose og villakvarterer. På et stykke af den, er der en træbro, hvor man kan se forskellige fisk. Der er sti langs det meste af søen, som er Danmarks dybeste sø.

Der er mange fugle tilknyttet søen, som hvinand, troland, toppet lappedykker og fiskehejre. Fiskeørnen og havørnen kommer på besøg i foråret og efteråret og rørhøgen og musvågen yngler ved søen.

Du kan også være heldig at se en isfugl, sortspætte, lille flagspætte, plettet rørvagtel eller natugle ved søen.

I skoven kan du være heldig at møde jordegern, ræve, rådyr og egern.

Det er muligt at bade flere steder i søen ved Frederiksdal og Furesøbad, er der livreddere og der er også en vinterbadeklub ved søen.

Der er også en del seværdigheder og mindesmærker ved søen som Valdemarsstenene, men dem ser man nu ikke, hvis man vælger stien helt nede ved vandet og Næsseslot, som nu fungerer som kontorhotel.

Har man lyst til at sejle rundt på søen sejler Bådfarten.

Min tid rundt om søen var 4,5 time

 

Gåtur rundt om Esrum sø

 

Billeder fra min vandretur rundt om Esrum sø, som blev til en tur på ca. 31 km

Esrum sø er Danmarks 3. største sø. Det er også en af de tre reneste søer i verden.

Turen rundt er mere en gåtur i skoven og vejen, end en gåtur rundt om søen, da Gribskov følger søen på den ene side, og den anden er fredet, så der er kun udsigt ud over søen på en del af den, men der er et igangværende arbejde i gang med at lave en sti hele vejen rundt om søen.

Undervejs kommer du udover gennem Fredensborg Slotspark. Du kan lave en lille afstikker og besøge Esrum kloster som er et gammelt cistercienserkloster, samt Daniels kilde som ligger bag Møllegården. Ved Esrum kloster, går en trampesti, hvor man går på en mark sammen med køerne ned til Søvejen, hvor man går nede ved vandet gennem Gribskov.

Det er ved Pramvejen og Tevandsbugten at Egon og Kjeld skændes og Benny gør det godt igen i Olsenbanden ser rødt. Søen har også været brugt i de gamle danske film Kys til højre og venstre og Brand-Børge rykker ud. Filmlokationen til Brand-Børge rykker ud er ved badebroen ved Tumlingehus.

Fuglelivet omkring søen består af gråand, hvinand, skarv, troldand, knopsvane, blishøne, toppet lappedykker, grønirisk, rødstjert, grå fluesnapper, vindrikse samt sortspætte og havørn.

Det er også muligt at fiske i noget af søen, hvor den især er kendt for søørred, gedde og aborre, men kan også fange ål, hork, brasen, skalle, suder og løje.

Bådfarten Esrum sø sejler også på søen, så det er muligt at se søen inde fra også.

Søen skulle i sin tid være opstået ved en rig bondes eng, ville blive til en sø, hvis hans datter ikke giftede sig med den man han havde udset det skulle være, og ikke den karl hun selv ville giftes med. Da de blev gift blev engen til en sø og bonden druknede i den.

Min tid rundt om søen var 5 timer og 40 minutter.

 

Gåtur rundt om Bastrup sø

Billeder fra min tur rundt om Bastrup sø, hvor der er ca 6,5 km rundt om.

Ved Bastrup tårnet, vil man kunne se den sjældne bregne plante murruden. Der er en fin udsigt til søen under det meste af ruten.

Man ved meget lidt som stedet, men man mener borgen blev bygget af Hvideslægten og brugt til vejtold, og at tårnet stod i midten af borgen, som man ofte byggede i 1100-tallet.

Der skulle i sin tid have levet en trehovedet trold i tårnet, der holdt en prinsesse indespærret. Hun blev befriet af en prins, som huggede troldens hoveder af. Da trolden døde blev Bastrup tårnet til en ruin.

En anden historie om Bastrup tårnet er at en adelmand løslod fanger i borgens fangekælder, for at de skulle hjælpe ham da det var urolige tider, men de myrdede ham i stedet.

Der skulle også være en løngang til Langesøhus.

Stien rundt om søen bliver brugt flittigt at både ryttere, hvor der er flere stutterier rundt om, der er både grussti og trampesti og en del af ruten rundt om søen foregår også på en trafikeret vej, og der er flere steder man kan nyde en madpakke eller bruge en grill.

Selve søen bliver også brugt til fiskeri, sejlads og triatlonklubben Ganløse Tri-Center har et stævne, hvor man bruger søen til at svømme i.

Rundt om søen kan du se fugle som sjagger, stær, blishøns, troldænder, vindrossel, toppet lappedykker, gulspurv, tornsanger, knopsvane, stilits, engpibe, gøg samt rovfugle som musvåge, rød glente, tårnfalk, hvepsevåge og spurvehøg.

Min tid rundt om søen var 1 time og 20 minutter.

 

Søvandring på Sjælland

Det at gå er en god form for motion, som næsten alle kan deltage i. Forskellen på gåture og vandreture, definerer jeg som at vandreture, er mere “offroad” og gåture er med mere ordnede forhold.

Udover man taber sig ved motion og at gå udendørs også får en masse frisk luft og D-vitamin fra solen, giver gangen også en bedre kropsholdning. Det kræver dog at man kigger lige ud når man går og ikke nedad, samt at man er afslappet i ryggen, nakken og skuldrene.

Man får mindre stive led, når man bruger benene, og derved færre smerter.
Får forbedret balancen, som gør at man reducerer chancen for at falde.
Får stærkere knogler, som modvirker knogleskørhed.
Det kan give et lavere blodtryk naturligt.
Afhjælper stress, og hvis du fjerne lyden på telefonen, bliver man også mindre distraheret og får tid til at få tænkt sine tanker færdigt.
Holde Type-2 diabetes nede.

Nyder man naturen og den friske luft, er søer en ide da ilten ofte er mere frisk i nærheden af vand og bølger og man kan gå hele vejen rundt, tilbage til hvor man har stillet bilen, end på stranden, hvor man så istedet har fordele ved at benytte sig af den offentlige transport.

Jeg har fundet frem til disse søer på Sjælland, hvor man kan gå hele vejen rundt om, uden at skulle have lov af landmænd til at gå på deres marker.

Arresø (ca 56 km rundt om)
Bagsværd sø (ca 8,8 km rundt om)
Bastrup sø (ca 6,5 km rundt om søen inklusiv Bastrup tårnet)
Buresø (ca 8 km rundt)
Damhus søen (ca 3,6 km rundt om søen og 6,2 hvis man vælger at tage Damhus Engen med)
Dybesø (ca. 2 km rundt om)
Ejby mose (ca. 2 km rundt om)
Emdrup sø (ca 1,9 km rundt om)
Esrum sø (ca 31 km rundt om, men er nu mest en gåtur i skoven, der er lidt langt til vandet)
Farum sø (ca 15 km rund om, når man følger vandkanten)
Flyndersø (ca. 2,2 km rundt om)
Furesø (ca. 24 km rundt om)
Gentofte sø (3 km rund om søen og næsten 5 hvis man også går rundt om Brogård mose)
Glumsø sø (ca 4 km rundt om)
Gulbjerg mose (ca. 1 km rundt om)
Gurre sø (ca. 15 km rundt, fra ruinen)
Gyrstinge sø (ca. 8,6 km rundt om)
Hakkemosen (ca. 2,5 km rundt om)
Haraldsted sø (ca. 16 km rundt om)
Himmelsøen (ca. 2 km rundt om)
Hornbæk sø (ca. 2 km rundt om)
Ishøj søerne (ca. 8,4 km rundt om, de ligger både i Hundige og Ishøj)
Jersie standpark (ca. 4,5 km rundt om)
Karlstrup kalkgrav (ca 2 km rundt om)
Kimmerslev sø (ca 4,5 km rundt om)
Lyngby sø (ca 5,4 km rundt om)
Lynge grusgrav (ca. 5,5 km rundt om)
Lynghøjsøerne (ca. 6,8 km rundt om)
Maglesø (ca. 3 km rundt om)
Nygård sø (ca 3 km rundt om)
Pedersborg sø (ca 3,2 km rundt om)
Sjælsø (ca 12,5 km rundt om)
Skarresø (ca 13,7 km rundt om)
Sorø sø (ca 10 km rundt om)
Store Donse dam (ca. 5,5 rundt om fra parkeringspladsen)
Store Gribsø (ca. 1,7 km rundt om)
Sømosen (ca 2 km rundt om)
Søndersø (ca 7 km rundt om)
Søerne i Brøndby strand (ca. 9,3 km rundt om)
Søerne i København (ca 8,3 km rundt om)
Søllerød sø (ca. 3,7 km rundt om)
Tissø (ca 20 km rundt om)
Tuelsø (ca. 9,7 km rund om)
Utterslev mose (ca. 9,2 km rundt om dem alle 3)
Vallensbæk mose (ca. 6,3 km rundt om)
Vintappersøen (ca. 0,9 km rundt om)

Kender du nogle søer på Sjællands siden af Storebæltsbroen, man kan gå hele vejen rundt om, er du meget velkommen til at skrive den til mig, da jeg da gerne vil gå turen.

Det er man selvfølgelig også på Fyn siden, men brotaksten gør det desværre mindre interessant for mig personligt, men andre vil måske have gavn af den information.

Søndersø ved Maribo (ca 25 km rundt om)
Aussenmühlenteich ved Hamborg (ca 3,9 km rundt om)

Ved godt det ikke er søer, men det er muligt at gå hele vejen rundt

Korsør nor (ca. 19 km rundt om)
Skælskør nor (ca 8,5 km rundt om)

Udover at tracke mine gåture med Endomondo appen, er jeg også begyndt at bruge Sweatcoin appen, som betaler mig lidt for at gå ved at bruge telefonens skridttæller