Gåtur rundt om Lynghøjsøerne

 

Gåtur rundt om Lynghøjsøerne. Turen er ca 6,8 km lang.

Lynghøjsøerne, er omdannet fra Svogerslev grusgrav, og består nu de tre søer Lyngager sø, Flæng sø og Vejgård sø.

Søerne bliver flittigt brugt til vandreture, løbeture, badning og fiskeri. Der er også både en skibakke og en kælkebakke. Der har længe været en hundeskov.

Der er flere shelters og borde/bænke samt madpakkehuse rundt om de søerne.

Du kan fange skaller, aborrer og gedder i søerne. Det er også tilladt at dykke i den ene af dem.

Rundt om søerne ser røllike, ærteblomster, ildtorn og piletræer. En gang om året der er havtornfest.

Ved søbredden ved Flæng sø kan du se Runde Rie, som er en del af Den store trolde folkefest, som består af 10 trolde, der er lavet af genbrugstræ som er placeret over hele landet. Det er igen kunstneren Thomas Dambo, der bla. er kendt for Vestegnens trolde.

Du kan opleve fugle som sangsvane, knopsvane, sjagger, troldand, blisehøne, pibeand, gransanger, toppet lappedykker samt rovfugle som musvåge, hvepsevåge, tårnfalk, spurvehøg, fjeldvåge, rød glente, dværgfalk, havørn, rørhøg og steppehøgen er også observeret her.

Jeg var 1 time og 40 minutter om turen.