Lynge grusgrav rundt. Gåturen er ca 5,5 km lang.
Lynge grusgrav er nu lavet om til det man kalder rekreativt område.
Der er flere typer stier, lige fra en bred sti der går hele vejen rundt de trampestier samt stejle opgange. Det er ikke tilladt at færdes ude for stierne.
Turen starter ved grillen, hvor der går en lidt stejl sti op, hvor man så kan se ned på de 3 søer, som man stille og roligt kommer ned til. Man kan også vælge at følge den ene sø på en bro, eller gå rundt om, så der er rig mulighed for at besøge grusgraven mange gange uden at gå den samme tur.
Vælger man udelukkende at følge den brede sti, bliver det til en gåtur på ca. 3 km. Jeg valgte en god blanding af det hele.
Der er flere borde og bænke samt grillsteder, i sær i den grønne del af grusgraven.
Der er mange forskellige sommerfugle.
Her er også en stor mulighed for at observere rovfugle som hvepsevåge, spurvehøg, musvåge, rørhøg, fiskeørn, tårnfalk, blå kærhøj, havørn og fjeldvåge.
Samt de mere fredelige som silkehale, sjagger, stormmåge, hættemåge, stær, troldand, toppet lappedykker, skeand, dompap, gul vipstjert, taffeland, stilits samt isfugl.
Du kan også være heldig at se flodkrebs, markfirben, stor Vandsalamander og spidssnudet frø.
Er du interesseret i planter kan du se trævlet palmelilje, fløjlsgræs, guldregn, maj gøgeurt, rundbælg, merian
Min tid rundt var 1 time og 35 minutter.