Ringsted marchen

 

Ringsted marchen som jeg forestiller mig den har været.
 
Jeg har lavet den efter et gammelt kort. Vandreturen er ca 32 km lang. Den originale fra 70’erne var på 30 og startede op Ole Hansen’s vej, hvor der nu er plejecenter, og hvor kommunen lå, da jeg var barn.
 
Turen starter på Ringsted torv ved statuen af Valdemar den store, hvor man gå mod kirken og kommer forbi Dagmar brønden, på vejen ned mod Ringsted å, som man følger ned til Haraldsted sø, hvor det er den lille af dem man følger, da man har delt søen op og den del nu hedder Tivoli søen.
 
Ved Haraldsted passerer man den gamle pumpestation og ser kirken. på vej mod Gyrstinge sø, ser man bronzealdergraven Dronninghøj, langhøjen fra bondestenalderen Tinghøj og en langdysse også fra bondestenalderen men fra tragtbægerkulturen og lige inden Gyrstinge sø, passerer man Allindemagle kirke, som ikke har et tårn, men et spir i midten.
 
Ved Gyrstinge sø følger man søstien og passerer undervejs Kilden i Store bøgeskov, som skulle være helbredende ved Sankt hans.
 
I Gyrstinge by, kommer man forbi præstengården og byens kirke.
 
På gåturen tilbage til Ringsted, følger man et bondelandskab og kommer gennem landsbyerne Ørslev vester, og Bringstrup med et bryggeri og Bringstrup kirke, som har et østvendt kirketårn, hvilket ikke normalen.
 
Når man når Ringsted, følger man åen ved Havemøllevej og går den anden vej om Sct. Bendts kirke, så man denne gang ser Klosterlunden med plads til en ridderturnering under middelalderfestivalen.
 
Min tid rundt om Ringsted var lige under 7 timer.
 
Du kan downloade ruten her
 
 
 

Kløversti Bondens land

Kløverstien Bondens land er en rundtur på ca 12 km.
 
Gåturen starter ved Fuglebjerg kro, hvor man følger byen ud forbi Kulturladen og hvor man ved rundkørslen ud af byen kan se en jettestue.
 
Derefter er ser man en del landbrugslandskaber, med både større gårde og lensgårde.
 
Man kommer gennem landsbyerne Flemstofte, Krummerup, Haldager magle og Haldager Mark og til sidste gennem Fuglebjerglund inden turen igen går mod Fuglebjerg hvor man går langs markerne.
 
Jeg var heldig at se 2 havørne par, der fulgtes lidt ad. Det var en sjov oplevelse.
 
Kløverstierne ved Fuglebjerg på Sydsjælland er bla. lavet med frivillige lokale kræfter, over hvad de synes er værd at se.
 
Dette er den sorte rute, hvor man ser en del fra andelsbevægelsen med brugsforening og mejeri.
 
Min tid var 2 timer og 32 minutter
 
 

Vandreruten Rosengårdsstien (49)

 

Rosengårdsstien er en vandretur på ca. 7 km, hvor man kan stille bilen og gå rundt og komme tilbage igen.
 
Rosengårdsstien ved Kværkeby, som igen ligger ved Ringsted, starter på parkeringspladsen ved Vigersted kirke med et gadekær og forsamlingshus lige ved.
 
Undervejs kommer man gennem Magleholm skov, Høed skov, Humleore skov, Dyndet og Køge ås.
 
Skovene har både normal skovbrug og en del urørt skov, og der er også et moseområde, Kværkeby mose, som så mange andre steder under Anden verdenskrig blev brugt til at grave tørv.
 
Undervejs kommer du forbi en hundeskov og et skovturshus med en grill. Ved Sølvbækken er der ved at blive lavet naturpleje med får, og det virker til man vil lave søen i nærheden til en badesø eller fiskesø.
 
Ved Magleholm skov, kommer man til et sted med rigtig mange vintergækker. Der lå tidligere et hus, hvor modstandsbevægelsen havde en radiostation. Af andre specielle blomster kan du også finde gul iris.
 
Rosengården som stien er opkaldt efter har en hovedbygning, som nu er er fra 1869, men kan føres tilbage til år 1340.
 
Er du heldig kan du se havnørne og isfugle, men man kan næsten ikke undgå at høre det store udvalg af forskellige fugle, hvor jeg så mange grågæs og viber.
 
Kværkeby Fuglereservat, ligger også på vandreruten, hvor man kan besøge reservatet, hvis man er medlem. Det har eksisteret i ca. 40 år, hvor man kan opleve mere en 150 forskellige fugle.
 
Man får også et lille glimt af Kværkeby kirke.
 
En del af Ringsted Oplevelsessti følger Rosengårdsstien.
 
Min tid på rundturen var 1 time og 40 minutter.