Gåtur rundt om Skælskør nor

 

Gåtur rundt om Skælskør nor. Turen er ca 7,3 km lang.
 
Skælskør nor er omgivet af bakker, skov og flot natur. Noget af vejen rundt om Noret er en trampesti, hvor de forskellige lodsejere har givet lov til at man benytter deres grund for at komme rundt hele vejen. Ved Skælskør by, er stien en grussti.
 
Noret er blevet et naturreservat, pga de mange forskellige fugle der holder til.
Er du heldig kan du se sangsvane, bjergand, blisand, mandarinand, knarand, troldand, hvinand, ederfugl, trane, lomvie, strandskade, ravn, stilits, hættemåge, samt mange forskellige arter inden for lappedykker og skallesluger.
 
Småfugle som dompap, løvsanger, kernebider, gulspurv, gærdesmutte, jernspurv, rødhals, nattergal
 
Rovfugle som rød glente, havørn, rørhøg, blå kærhøg, duehøg, spurvehøg, musvåge, kongeørn, fiskeørn, tårnfalk, vandrefalk
 
Hen over strandengen modsat byen ses den lille ø Fugleholm, som har en stensætning, som minder om en sti der til. Øen hører under Gerdrup gods.
 
Jeg var 1 time og 45 minutter om turen, hvor jeg fulgte Skælskør norsti
 
 

Gåtur rundt om Korsør nor

Gåtur rundt om Korsør nor. Turen er ca 20 km lang.

Jeg startede turen ved Korsør svømmehal og gik højre om. Der går man tæt på vandet, og senere kommer man gennem et kolonihave kvarter hvor der er nogle stejle skrænter ned til vandet indtil man kommer til landevejen, hvor man kommer lidt væk. Senere kommer man til Tårnborg kirke og Tårnborg borgbanke, hvor der tidligere var en kongeborg, som på et tidspunkt blev erobret af Marsk Stig Hvide. Senere blev det revet ned og stenene blev brugt til Korsør slot i stedet for. Senere går man igennem Korsør golfklub og en mindre havn, lige inden man kommer til havnen hvor de større skibe lægger til. Korsør havn blev brugt som film lokation til filmen Blændværk, så kommer man lidt gennem byen og tilbage til stykket, hvor man går helt nede ved vandet.

Ved noret kan du se gravand, gul vipstjert, gøg, rørspurv, sivsangerog flere forskellige arter af lappedukkere samt blisgås, bramgås, grågås, gravand, krikand pibeand. Skarven og knopsvanen holder selvfølgelg også til her.

Af rovfugle kan du være heldig at se rørhøg, spurvehøg, tårnfalk, vandrefalk, musvåge og havørn.

Der gror en del sjældne planter som dansk ingefær, hjorterod, soløje, storbladet lungeurt og strandnellike når du går rundt om Korsør nor.

Turen varede 4 timer

 

Guacamole opskrift

Guacamole

Ingredienser

  • 2 modne avocadoer
  • 1 dl skyr
  • 2 spsk. citronsaft
  • 1 tsk. finthakket frisk rød chili
  • salt og peber
  • cayennepeber
  • stødt spidskommen
  • 250 g tomater

Sådan gør du

  1. Fjern frø og kød fra tomaterne og skær dem i små tern.
  2. Flæk avocadoen og fjern stenen.
  3. Skrab avocadokødet ud med en ske og mos det med en gaffel til en grov mos
  4. Bland skyr, citronsaft, chili, salt og peber sammen med avacadomosen.
  5. Smag til med cayennepeber og stødt spidskommen
  6. Vend tomatternene i til sidst.
  7. Lad guacamolen trække i køleskabet i ca. 30 minutter
https://www.asmusu2.dk/2019/07/guacamole-opskrift/

Vegetar hakkebøf

Vegetar hakkebøf

Ingredienser

  • 1 dåse sorte bønner
  • 1 dl havregryn
  • 2 spsk ketchup
  • 1 tsk løg pulver
  • 1 tsk krydderi til hakkebøf

Sådan gør du

  1. Fjern væsken fra bønnerne
  2. Mos de sorte bønner med en gaffel indtil det meste er pureret, men stadig hvor der stadig er nogle bønne.
  3. Tilsæt krydderier, ketchup og havre.
  4. Form massen til 4 bøffer og bag dem i ovnen ved 200 grader i 10 minutter på hver side.
https://www.asmusu2.dk/2019/07/vegetar-hakkeboef/

Gåtur rundt om Nygård sø

 

Gåtur rundt om Nygård sø, hvor der ca 3 km rundt om.
 
Nygård sø er en kunstig sø, som blev lavet ved at fjerne søen afløb i 1200-tallet. I midten af søen er der en ø med borgruinen Næsholm i midten. Søen udtørrede og blev brugt som landbrugjord fra omkring 18070. Så genetablerede man søen igen i 2013, med en pælebro som er en rekonstruktion af den oprindelige bro, da man fandt de originale stolper ved udgravningen.
 
Er du heldig kan du se fugle som stylteløber, atlingand, vibe, gråstrubet lappedykker, stær, stilits, tornirisk, canadagås, pibeand, ravn, mudderklire samt tårnfalk, musvåge.
 
Der er sat borde og bænke op, så man kan holde skovtur ved søen
 
Min tid rundt om søen var 40 minutter.
 

Udsyn ud over Nygår sø

Image 1 of 19

Med landskabet i baggrunden