Billeder fra min gåtur rundt om Farum sø, hvor der er ca 15 km. når man følger vandkanten.
Farum sø har et lille badested ved Doktorens bugt, som er en kunstig sandstrand.
Gåturen rundt om søen er en blanding af grussti, trampesti og hulveje, hvilket er med til gøre det til en meget varieret vandretur. Søstien har motiver udhugget i sten med både dyr og planter, som man kan være heldig at opleve på vejen rundt i skoven. Søstien er en del kortere, da den ikke følger søens bugtede linier, men i stedet gør man får set de forskellige seværdigheder.
Søen har et meget varieret fugleliv, eks. hvinand, troldand og stor skallesluger på søen og en masse sangfugle i rørskoven. Den store vandsalamander, vindelsnegl, grævling, og snog. Flagermus kan man opleve om natten.
Turen går uden om Sækken og Sortemosen, hvor du kan være heldig at se en rørhøg og plettet rørvagtel. Fuglene kræver fred. Derfor er Sækken og Sortemosen utilgængelige. Man har også sat nogle vandbøfler ud i Sortemosen, for at pleje den.
Min tid rundt om søen var 3 timer og 5 minutter.